12. juni familien, haargrisene og aberne (tilf. 3. aug)

Da vi ankom til National Parken saa vi en sjov gris. Klara troede foerst, at dens naese var noget den tyggede paa. Charlotte syntes den var fantastisk; men alligevel ufattelig grim, altsaa helt gennemfoert grim.

Om eftermidagen var vi ude at gaa en lang tur, hvor vi saa nogle forskellige dyr. Klara og Charlotte tog en baad hjem.

Senere paa dagen skulle vi til stranden og Louis (vores guide) sagde, at hvis vi var meget heldige, kunne vi se delfiner. Vi tog en baad hen til stranden, men Mikkel og far var igen fast besluttet paa at gaa hjem, og det gjorde de saa, staerkt svedende i 32 grader.

Desvaerre havde vi ikke heldet med os den dag. Ingen delfiner til os. Da Klara og Charlotte var hjemme igen saa vi Grisen(e) igen. Der var Hr. Gris, Fru Gris og tre unger. Alle aberne sad oppe paa de seks opstillede griller og spiste kul (aaaaaaad!).

Klara saa ogsaa en lille abeunge, der hoppede ned fra taget. Alle aberne loeb over mod stranden, men de loeb ikke ned til stranden men hen mod et andet sted (se indlaeget foer dette). Der var ogsaa en lille abeunge, der sad paa sin mors mave og blev ammet. Der var ogsaa et lille trae hvor der sad... Hmm.... ca. 10 aber i. Klara og Charlotte snakkede ogsaa om, at man kunne underholdes i flere timer ved bare at kigge paa aberne, og de hoppede ogsaa paa en meget speciel maade, mens de loeb (kun de smaa).

Om natten sov pigerne i det ene rum for Mikkel og far stod gerne op seks/halvsyv for at se hundredvis af fugle flyve. Men om aftenen da Charlotte skulle skubbe hendes og Klaras senge sammen var der en kaempe graeshoppe og mor sagde bare "aaaaaaaagrh!" og hende og Klara begyndte at grine. Lidt efter hoerte Klara noget kradse op af vaeggen ved siden af hendes seng. Charlotte kaldte paa far, som kom ind og laa paa gulvet og ledte efter, hvad det kunne vaere. Han sagde, at det "dog kun er en nullermand". Klara og Charlotte skulle paa toilettet og Jens fulgte dem derud. Derefter lagde de sig i seng igen. Og maaske 10 min. efter satte Klara sig op i sengen og sagde "jeg kan ikke sove Mor for jeg er sulten". Charlotte sagde, at hun kunne gaa ind ved siden af og faa en banan. Klara gik ind og fik sin banan, og saa blev der endelig ro i hytterne.

Klara