Her havde vi set masser af de proboscis monkies. Naeseaben, der kun findes paa Borneo. Hvor hannens naese er saa lang, at den ind i mellem maa loefte naesen for at faa maden ind. Stoerrelsen paa naesen siges ogsaa at repraesentere stoerrelsen paa en anden legemsdel. (106/3639/3698/3793)
Vi saa ogsaa en store familie, der havde sat sig til rette for natten i toppen af et visnet trae. Med lidt god vilje ser man til hoejre hannen med den store naese.
>
Maengder af langhalede macaque monkeies i toppen af traer springende frem og tilbage. De kommer meget taet paa baaden, saa man tror de vil springe ind, men det turde de dog ikke.
Under en trekkingtur en tidlig morgen i junglen i oesende regnvejr, blev vi - som forventet - overfaldet af maengder af leeches, smaa (ufarlige)igler, som lader sig falde ned fra bladene eller kravler op ad dit ben for at soege mod varme hudomraader og suge blod til fordel for naeste generation. Undervejs var blev der fjernet mindst 30 fra forskellige deltagere. Det var dog lykkedes en at komme uset ind under Klaras haar. Den blev opdaget af mor i baaden paa vej hjem, men mor turde ikke roere den, saa storvildtjaegeren, matte klare det med lidt repellant. Blod havde den faaet fat i.
Mikkel, blev saa gal paa leecherne, at alle maatte gennem noeje undersoegelse helt noegne, da vi var naaet tilbage. Far havde en undervenstre arm, som han havde maerket undervejs, men blot kloet paa. Den havde faaet godt fat, men maatte ogsaa lade livet.
Efter en flot solnedgang sluttede opholdet naeste morgen med en sejltur paa 2 1/2 time hjem ad Kinabatangan floden i en mindre speedbaad. Turen omtales senere.
1 kommentar:
ADR! Igler! Ick! Hvis de følger med aberne kan I altså godt få lov til at beholde dem. Tror jeg...:)
Send en kommentar