25.-27. maj Sa Pa

Ankomst kl. 6.15 i Cao Lai, 3 kilometer fra den kinesiske graense. 1 times koersel paa bjergskraaninger ad den 21 km lange vej til Sapa, som dukker ud af det rene ingenting, med vel- nybyggede huse, som i en bedre dansk by. Guiden havde vi moedt ved toget ved afgangen om aftenen.

Hotellet laa naturligvis paa toppen af den nordlige bjergskraaning med udsigt over byen og til Vietnams hoejeste bjerg Fan Si Pan, 3.194m. Den hoejeste spids kom dog paa grund af fugten/taage/varmedis aldrig ud af skyerne, mens vi var der.



Ud over turisme er hovednaeringsvejen risdyrkning paa de fantastisk flot liggende bjergskraaninger, hvor den roede lerjord giver godt grundlag for opbygning at terrasserne, saa de kan holde paa vandet i den noedvendige tid.

Jorden dyrkes af mange forskellige "tribes" som bor i hver deres landsbyer (hvis man ellers kan kalde husene/hytterne saadan).

De blander sig ikke med hinanden, endsige i landets politik, men passer deres haarde hverdag, og en del supplerer nu indtaegterne ved aggressivt salg i byen, og naar man bevaeger sig rundt i omraadet.



Vi moedte dog ogsaa en meget soed og veltalende pige, Maj, som fulgte os hele vejen hjem og talte med os paa et fantastisk flot engelsk, hvor de fleste andres ordforraad var begraenset til "What's your name", "Where are you from", "You buy from me". Vi havde koebt et armbaand af hende medens vi sad og spiste, og hun foraerede os derefter nogle broderede armbaand og gav sig i kast med snakken, som I kan se.

Sa Pa blev genopdaget – og genopbygget fra 1993 og betjenes nu bl.a. af det nattog med sovevogne, vi ankom med.

Sa Pa er landsbyen, franskmaendene havde gjort til luksusopholdssted i deres velmagtsdage, men som forfaldt efter det forsmaedelige nederlag ved Dien Bien Phu i 1954 (ca. 130 km derfra). I Dien Bien Phu ligger det vigtige pas, der var adgangsvejen for vietnameserne til det franskstyrede Loas og franskmaendenes vigtige by, Luang Prabang. Franskmaendene ville afskaere vietnameserne vejen, men det var lykkedes 100.000-200.000 vietnamesiske soldater om natten fra 6. december 1953 til 6. maj 1954, at transportere en maengde adskilte kanoner/morterer og ammunition derop paa Peugeot-cykler (op til 250 kg paa en cykel). Da slaget begyndte var overmagten og overraskelsen og ikke mindst saa stort, at den oeverstkommanderende for det fraske artilleri begik selvmord i sin bunker, da han saa de franske tabstal.

24. maj, Hanoi

Efter en god nats soevn var vi oppe kl. 9.30, fik morgenmad og begyndte at ompakke vores toej til den begraensede maengde vi kunne have med til Sa Pa de naeste par dage.

Hentet kl. 13 af guiden og ud i den 37-40 grader varme, fugtige luft. Det var haardt. Til gengaeld direkte til endnu et fantastisk maaltid paa en restaurant, der laa taet ved hotellet, og hvor vi kunne bruge vores franske med den meget venlige pige, der soergede for betjeningen.


Enkelte rejsedeltagere noed i fulde drag de kolde, hvide servietter, der udleveredes.

Problemet er alene, at vi faar alt for mange maaltider. I de smaa landsbyerne I Thailand var det intet problem. Der blev alt spist op af de ventende beboere, der bl.a af denne grund noed besoeget. Andre steder gik det blot i skraldespanden.

Derefter en times rundkoersel pa 4 cykeltaxier i centrum, hvor foereren paa Charlottes cykel fik inddraget den medbragte vandflaske, saa hun kun fik lov at skylle sig lidt ned ad ryggen.

Utrolig maengde butikker med meget korte facader, max. 3 meter, men masssevis af varer. Bl.a 2GB chip til vore billeder for kun 260 kr. mod ca. 600 kr. derhjemme. Koebte straks en - for senere at konstatere, at den naturligvis kunne koebes billigere, og endda i en 4GB udgave for kun ca. kr. 400. Hvornaar laerer man det.

Derefter til det i 1070 anlagte (HALLO:930 aar) anlagte Tempel for litteratur, som kongen benyttede til uddannelse af sine betroede medarbejdere, der blev Mandariner, og afhaengigt af eksamensresultaterne blev som ministre eller sendt ud i den yderste provinser for at styre – og undervise, saa alt kunne vaere under kontrol. De kom tilbage til HaNoi hvert fjerde aar for at blive efteruddannet, og formentlig for at sikre, at der ikke dannedes oproersbevaegelser. Ganske praktisk og fornuftigt.

Vi slap foerst fri efter besoeg i Skildpaddetemplet, der laa i soeen ved vort hotel. Klara blev fornuftigvis i bilen med luftkoelingen. 2 timer fri inden afhentningen til endnu en fornem restaurant og videre til toget til Sa Pa kl. 21., afgang kl. 22.

Naturligvis blomsterdekoration i sovevognen.

24. maj, Vietnam here we come

Så nåede vi til Vietnam lidt tidligere end forventet, malariarisikoen paa Mekongfloden var for stor for nogen. Saa nu er planen:

24.-25. maj Hanoi

26. Maj med nattog til Sapa oppe ved den kinesiske graense, hvor vi skal være til og med 27. maj.

Derefter som planlagt:

28.-29. maj i Hanoi.

30.maj via Hai Phong til Halong bugten.

31. maj, 5 timers sejltur på Halong bugten.

1.-5. juni badeferie i Hoi An.

5. - 8. juni Saigon, herunder besøg i Cu Chi tunellerne og ud i Mekong deltaet.

9. juni af sted til sidste destination Borneo.

23. maj Chiang Rai, Nordthailand

Saa lykkedes det foerste gang paa turen – efter hjemkomst fra den mest fantastiske mad ikke mindst paa det sidste homestedophold i Akha landsbyen - at faa et ikke veltillavet aftensmaaltid, men til gengaeld var det paa et laekkert hotel fra Dusit kaeden, som havde en fantastisk beliggenhed ved Mae Kok floden og vigtigst, en kaempe svimmingpool. Det er da rart, at de indfoedte i det mindste kan mere end leve op til forventningerne.

Paa den anden side var Dusit lynhurtige til at vaske vores fra elefant- og landsbyopholdene ganske ulaekre toej paa rekordtid, og til normalpris, selvom vi indleverede meget sent. Alt indpakket separat og foldet omkring papstykker. (160 kr. for ca. 40 stk).

Efter en dejlig overnatning maatte vi op kl. 7 for at sige farvel og koere mod lufthavnen i Chiang Mai, - Thailands naeststoerste by - 200 km mod syd/vest. Undervejs besoegte vi lige syd for Chiang Rai Det hvide tempel, som er under opfoerelse. Arkitekten, der har tegnet det omfattende bygningskompleks, har fornuftigvis betinget sig, at der kun maa modtages enkeltbidrag op til 10.000 baths, eller under kr.1.500, da han ikke vil risikere, at bidragydere skulle begynde at stille betingelser for at yde bidrag.

I lufthavnen turens foerste overraskelse. Ved indtjekningen meddelte de, at vi skulle have visum til Vietnam, naar vi skulle vare der over 14 dage, og det skulle vi efter beslutningen om at droppe Laos. Vi fik dog lov at checke ind, da vi skulle via Bangkok, men det skabte lidt nervoesitet, som Discoverytravel dog fik aflyst paa en halv time. 30 dage var graensen. PYH HA.

Dejligt med Priority Passet til det 2 timers ophold i loungen i Bangkoks kaempe lufthavn. Det tog os 20 minutter at gaa til gaten. Laessevis af restauranter og butikker, mange endda repraesenteret 10-20 gange paa turen til gaten. Den stoerste, flotteste og mest imponerende lufthavn, vi endnu har moedt. Lettede i et kanonregnskyl.

Vel fremme i den minimale lufthavn i HaNoi blev vi afhentet af guiden Chuong, en soed lille spinkel pige, der tale flot engelsk – med en ny accent, saa vi maatte finde ud af hvilke konsonanter, der nu manglede, eller ord, der udtaltes lidt anderledes. 45 minutter til vores dejlige hotel, Zephyr, beliggende i den gamle bydel ved den lille Hoan Kiem Lake med Ngoc Son Templet, som vi besoegte naeste dag og Thap Rua (Skildpadde taarnet).

Vi fik lidt at spise, og gik traette i seng kl. 22 efter mere end 12 timers rejsetid.

22.-24. maj Trekking i Nordthailand

(Billede foelger fra Vietnam, hvortil vi drager i morgen, efter en mindre aendring af rejsepanen

Indtil nu turens mest overraskende/ oplevelsesrige dage.

Her har i vores fantasiske guide Rat, med de yngste deltagere.

Dagen startede med sejlads med en hurtig racer 1 time til en varm kilde, 56 grader ved overfladen.

Derefter frokost i en til formaalet opbygget village, som havde specialiseret sig i elefantridning. Vi soergede ogsaa for at elefanterne, isaer en soed ung, som Klara forelskede sig i fik rigeligt med sukkerroer, bananer og vandmeloner.

Efter de var fodret gik det paa elefantryg 7 kilometer til out of nowhere. Far sad endda som mahut (elefantfoerer) lige bag hovedet og oererne, fordi det var blevet for varmt for elefanterne, saa mahuten var steget af lang tid inden og nu gerne ville have vaegten kom laengere frem, saa det var nemmere for elefanten. Det gik de sidste kilometer op og ned ad stejle bjerge og paa stejle skraaninger, samt gennem smalle stenfyldte vandloeb, hvor elefanten stille og roligt fandt sit fodfaeste ved hjaelp af snablen og en forsigtig foelen for sig med foden.

Mikkel styrede det sidste stykke og Klara fik en tur som mahut i landsbyen.

Godt fremme kunne vi konstatere, at vaerten ikke varhjemme - og ikkke vidste vi kom -, men naboen laaste os ind. Under os boede den yndigste sortgrisefamilie med sine smaa grisebasser.

Efter en tur i byen tilberedte guiden, Rat, og Mikkel aftensmad af raavarer, guiden havde medbragt. (Han var tilsyneladende heller ikke sikker paa hygiejnen). Dertil Carlsbergs elefanoel, Chang, der var den eneste, den lokale butik forhandlede. Saa var der pulverkaffe eller gensing the, foer de lokale kvindelige beboere - som bebudet af guiden - tilboed massage, som Mikkel og far tog imod.

De naermeste naboer havde deltaget i den sidste del af madtillavningen. De spiste ikke med, men ventede spaendt paa den del af maaltidet, vi ikke kunne spise.

Da de var gaaet hjem og kun den unge - 15 aarige - husejer, der var kommet hjem, var tilbage sammen med et par kammerater, kom en flaske 40% risbraendevin paa bordet, som far paent smagte paa, med som de to unge og guiden derefter kvalte uden problemer - og alligevel var friske naeste dag.

Sov paa gulvet paa flade madrasser med et intermistisk myggenet over og blev vaekket kl. ca 5.00 af de lokale haners succesive kykkelig-kyer, der rungede ud over landsbyen. det hindrede dog ikke, at vi sov videre til 8.30, til den af guiden tilberedte morgenmad og en dag med nye spaendene udfordringer.

19. maj KOBBERBRYLLUP

Ja, selvom det var bryllupsdag stod den paa transport fra kl. 8.00 til 15.30, saa det var begrænset, hvor meget brudeparret og børnene kunne holde til, men vi blev, som det ses, modtaget paa hotellet med den flotteste buket. Klik paa billedet for detaljer.

I morgen staar den paa trekking i 2 fulde dage, og derefter springer vi direkte op i bjergene nord for Hanoi med et gammelt, renoveret, nattog. Vi glæder os, og takker mange gange for alle jeres kommentarer, ikke mindst LPs anbefalig af Orchids i Hua Hin, som vi først naaede sidste aften.

Dette er dagens sidste indlæg.

14-19 maj HuaHin Hurra Hurra

Ja det blev jo noget lidt andet. Kaempe suite 2 store rum med 100m2 terrasse paa 6. etage og med havudsigt. Vejrudsigten sagde subtropisk regnver og torden hele ugen, men det var som derhjemme. Det passede ikke.

Vi havde 5 flotte dage med et par timers styrtregn sidst paa dagen, men ellers tilbragtes dagene ved swimmingpoolen og massage. Dagene er taet fyldte, og indlaegnuing af billeder gaar ikke som forventet, saa derfor er beretningnerne foreloebigt korte.

PS. Visse af de tidligere indlaeg er nu opdateret med billeder efterhaanden som, jeg faar det laert, og inden laenge maaske ogsaa nogle madbilleder til Zarah

12. maj (fortsat): I en lille landsby i den nord oestlige del af Thailand

Oh dear, vi sov paa 2 store madrasse paa gulvet i et ellers noegent rum med en staerk paere i loftet og en vifte koerende hele natten for at undgaaa flere myggbid end hoejest noedvendigt. Som saedvanligt gik far og Klara ram forbi. Der var ogsaa en sofa og et toilet med kold brus samt toilet med skyl, hvis man ellers tog vand med en skaal fra en stor krukke, som stod ved siden af toilettet. Rigtigt tilbage til den virkelige verden.

Fortsaettelse foelger.

12. maj 2007 til templet i Phimai

Hentet tidligt af Oy, den mest fantastiske pige, der guidede os de naeste par dage. Hun legede med boernene, laerte dem at taelle og forsoegte ogsaa at laere os noget, samt at finde en aegtefaelle til vore boern i den lille landsby, hvor vi boede i et par dage.

Efter en spaendende frokost, med den mest pragtfulde stegte, saftige fladfisk med sur soed/sovs og et par oel gik det videre til silkebyen Chaboonat, hvor vi bare var de bedste turiser de kunne taenke. Saa kort tid paa produktionen og brugte masser af penge paa deres faerdige produkter. Se billederne, naar de til sin tid kommer ud af internetbusken.

11. maj 2007 Khao Yai Nationalpark

Efter et par dages fravaer fra internettet, kan vi fortaelle, at vi tilbragte dagen med en fantastisk guide, Mr. A, der out of nowhere fra sin kikkert fik vist os nogle flotte fugle, hvoraf I ser den ene. (for oejeblikket har den gemt sig i et internetbuskads). Indtil den komme frem igen, faar I familien ved vandfaldet.

Vigtigst af alt var, at han hoejt oppe i traerne fandt flere levende gibbon abe familier, hvoraf I ser den ene, som var i fuld gang med at nusse og pudse hinanden uden at lade sig forstyrre.

Vi gik langt og det eneste bevis vi fandt paa, at der ogsaa var elefanter, var det andet billede ovenfor.

Som prikken over "i"et fik vi til frokost et tropisk regnskyl, der sikrede at jorden ikke toerrer ud lige med det samme. Derefter saa vi det fra filmen "The beach" af di Caprio saa kendte vandfald.

Om aftenen var vi de eneste gaester i lodgens restaurant. Det er sent paa saesonen. Personalet var utroligt venligt, og deres engelsk niveau var paa naesten samme niveau som vores thai. Sov trygt til naeste morgens oplevelser.

I dag er vi koert 200 km mod nordoest til Juldis Khao Yai Nationalparken. De er utroligt hjaelpsomme, men det er ikke saerligt mange ord de kan paa engelsk, og vort thailandske er ikke perfekt endnu.

Vi har efter en dejlig time i poolen, netop oplevet det foerste regnvejr, og naar jeg siger regnvej, mener jeg oesregn. Guiden kommer om en time for at give den foerste introduktion, saa maaske faar vi allerede om lidt brug for vort dyrt indkoebte regntoej.

Det var en fantastisk eftermiddag, alene flagermus; foerst nede i en hule med tusindvis af flagermus, som floej rundt om hovedet af os, bortset fra de moedre, der hang paa vaeggen med deres unger klinet til kroppen. Derefter ud til en hoej naesten lodret klippe, hvor der var store huller, som guiden fortalte husede millioner af flagermus, som i en stor stroem ville flyve ud ved solnedgang - og det holdt stik. Det startede som lidt spredt faegtning, men derefter kom de i taette stimer, saa det dannede formoerkelser paa himmelen, ikke kun i et par minutter, men i de 30 minutter vi blev, og guiden sagde det ville fortsaette i en time. Naar de er maette flyver de til gengaeld hjem enkeltvis.

Aftenen gik med atypisk mad til far, rib eye steack med den lokalt hoestede roedvin, presset paa en syrah drue med intens smag; derefter crepe suzette. Man skal jo forny sig.

Mandag d. 7. maj kl. 14. 30 flyver vi fra jer allesammen

Nu er vi på vej til Bangkok (se nedenfor). De gule markeringer viser, hvor vi skal hen i Thailand og Laos.Bangkok, 8.(fars fødselsdag) -10. maj.Juldis Khao Yai Resort, 10.-11. maj.Phimai historiske park, 12. maj.Privat indkvartering i Khampon, 13.-14.maj.Hua Hin badeferie, 14.-19.(mors og fars kobberbryllup) maj.Chiang Rai, trekking, ophold i stammelandsby, 20.-22. maj.23. maj fra Houeixai med slow boat - ikke til China - men ad Mekongfloden til Laos, først Pakbeng og næste dag til Luang Prabang, hvor vi er 24.-28. maj.

[Web-redaktør Zarah har lige været inde og redde et indlæg, derfor det ændrede udseende her!]