I Bako Nationalpark, var der en flok Merkab aber paa omkring 30, som angreb gaesterne, som sad og spiste.
Aberne loeb ind i cafeteriet og tog mad fra skraldespanden, og de var meget aggresive. Heldigvis var det "monkey-proof" skraldespande, saa man skulle traede paa en haard pedal for at faa dem op.
Da vi skulle ud og gaa tur, havde Mor og Klara lagt en pakke cookies i en plastic pose paa vores terrasse for, at Merkab aberne ikke skulle finde dem. Men saadan gik det ikke. Da vi kom tilbage fra turen, laa plastic posen revet op, og vores cookie-pakke laa paa jorden og ved siden af laa en halv cookie tilbage. Der havde vaeret halvdelen tilbage, da vi gik fra dem.
Paa et andet tidspunkt, da vi skulle ud og forsoege at se en masse naese aber, blev far angrebet af en Merkab abe. Far kom nemlig gaaende med to bananer i haanden. De var faktisk til mig, Mikkel. Men da han kom gaaende, havde han ikke set aberne, og pludselig blev han angrebet af en abe, som rasede hen til ham og hoppede op efter bananerne, men far han var iskold og stampede bare i jorden. Men det fik ikke aben til at gaa vaek. Aben var ligeglad og slog ud efter far, men han sagde ikke andet end fy og "Gaa vaek med dig". Da den ikke lod vaere, slog han ud efter aben med sin svedvaade t-shirt, som han gud ske lov havde taget af og foerst der, blev den bange og satte sig ned. Den loeb desvaerre ikke vaek, men blev staaende og hvaesede af far. Heldigvis kom der en ranger med en lang bambus pind og lige saa snart hun loeftede den, satte aben og stirrede paa far. Han pakkede bananen ind i sin troeje, og lagde den i sin rygsaek, medens aben stirree paa ham. Rangeren sagde far blot skulle gaa forbi aben uden at se paa den, og det gjorde han saa med baevende hjerte. Aben blev siddende.
Den dag vi var der,og vi skulle have frokost, skulle jeg hente noget i vores hus, men der hvor vejen gik sad tre aber paa en lang gren, som gik hen over vejen. Da jeg gik under den, hveasede den ene af aberne af mig og viste taender. Selvom om aben var lille, blev jeg selvfoelgelig lidt bange, men det vaerste, man kan goere, er at vende ryggen til eller loebe veak. Jeg Kiggede derfor hele tiden paa den men bakkede vaek, fordi en ranger sagde, at den kunde finde paa at hoppe paa mig eller bide mig.
Da klokken var cirka 6 tog alle aberne hjem ved foerst at samle sig og saa gik de i en lang kaede hen over huse og tage uden nogle skavanker.
Mikkel
Aberne loeb ind i cafeteriet og tog mad fra skraldespanden, og de var meget aggresive. Heldigvis var det "monkey-proof" skraldespande, saa man skulle traede paa en haard pedal for at faa dem op.
Da vi skulle ud og gaa tur, havde Mor og Klara lagt en pakke cookies i en plastic pose paa vores terrasse for, at Merkab aberne ikke skulle finde dem. Men saadan gik det ikke. Da vi kom tilbage fra turen, laa plastic posen revet op, og vores cookie-pakke laa paa jorden og ved siden af laa en halv cookie tilbage. Der havde vaeret halvdelen tilbage, da vi gik fra dem. Paa et andet tidspunkt, da vi skulle ud og forsoege at se en masse naese aber, blev far angrebet af en Merkab abe. Far kom nemlig gaaende med to bananer i haanden. De var faktisk til mig, Mikkel. Men da han kom gaaende, havde han ikke set aberne, og pludselig blev han angrebet af en abe, som rasede hen til ham og hoppede op efter bananerne, men far han var iskold og stampede bare i jorden. Men det fik ikke aben til at gaa vaek. Aben var ligeglad og slog ud efter far, men han sagde ikke andet end fy og "Gaa vaek med dig". Da den ikke lod vaere, slog han ud efter aben med sin svedvaade t-shirt, som han gud ske lov havde taget af og foerst der, blev den bange og satte sig ned. Den loeb desvaerre ikke vaek, men blev staaende og hvaesede af far. Heldigvis kom der en ranger med en lang bambus pind og lige saa snart hun loeftede den, satte aben og stirrede paa far. Han pakkede bananen ind i sin troeje, og lagde den i sin rygsaek, medens aben stirree paa ham. Rangeren sagde far blot skulle gaa forbi aben uden at se paa den, og det gjorde han saa med baevende hjerte. Aben blev siddende.
Den dag vi var der,og vi skulle have frokost, skulle jeg hente noget i vores hus, men der hvor vejen gik sad tre aber paa en lang gren, som gik hen over vejen. Da jeg gik under den, hveasede den ene af aberne af mig og viste taender. Selvom om aben var lille, blev jeg selvfoelgelig lidt bange, men det vaerste, man kan goere, er at vende ryggen til eller loebe veak. Jeg Kiggede derfor hele tiden paa den men bakkede vaek, fordi en ranger sagde, at den kunde finde paa at hoppe paa mig eller bide mig.
Da klokken var cirka 6 tog alle aberne hjem ved foerst at samle sig og saa gik de i en lang kaede hen over huse og tage uden nogle skavanker.
Mikkel
1 kommentar:
Uha da. Svedvåd t-shirt - mmmm.;-)
Send en kommentar