I dag er vi koert 200 km mod nordoest til Juldis Khao Yai Nationalparken. De er utroligt hjaelpsomme, men det er ikke saerligt mange ord de kan paa engelsk, og vort thailandske er ikke perfekt endnu.

Vi har efter en dejlig time i poolen, netop oplevet det foerste regnvejr, og naar jeg siger regnvej, mener jeg oesregn. Guiden kommer om en time for at give den foerste introduktion, saa maaske faar vi allerede om lidt brug for vort dyrt indkoebte regntoej.

Det var en fantastisk eftermiddag, alene flagermus; foerst nede i en hule med tusindvis af flagermus, som floej rundt om hovedet af os, bortset fra de moedre, der hang paa vaeggen med deres unger klinet til kroppen. Derefter ud til en hoej naesten lodret klippe, hvor der var store huller, som guiden fortalte husede millioner af flagermus, som i en stor stroem ville flyve ud ved solnedgang - og det holdt stik. Det startede som lidt spredt faegtning, men derefter kom de i taette stimer, saa det dannede formoerkelser paa himmelen, ikke kun i et par minutter, men i de 30 minutter vi blev, og guiden sagde det ville fortsaette i en time. Naar de er maette flyver de til gengaeld hjem enkeltvis.

Aftenen gik med atypisk mad til far, rib eye steack med den lokalt hoestede roedvin, presset paa en syrah drue med intens smag; derefter crepe suzette. Man skal jo forny sig.